Dag 42

Nu har jeg jo ikke blogget i rigtig lang tid, og det er der faktisk en grund til; da jeg udgav mit sidste indlæg har folk haft problemer med at komme ind på min blog og jeg har haft problemer med at dele links til på Facebook da browsere åbenbart mener at der var "farligt" at gå ind på.
Har ikke fundet ud af hvad problemet var, men nu laver jeg et indlæg alligevel.

Jeg er jo kommet til Danmark og har været her i 5 dage efterhånden. Turen herned var lidt kaotisk og jeg endte med at være 3 timer forsinket. Første forsinkelse kunne på en time var simpelthen bussen der kom for sent til Amsterdam. Fra Amsterdam var meningen at jeg skulle køre i samme bus resten af vejen til Odense men lige pludselig skulle vi alle skifte bus i Hamburg hvilket jo tog sin tid da al bagagen også skulle over i den anden bus. Så da jeg endelig fik lov til at sove lidt, blev vi stoppet ved grænsen mellem Tyskland og Danmark for at vise pas og få bagagen tjekket.
Alle forsinkelserne endte med at jeg ikke nåede mit tog fra Odense hvilket var lidt af et problem da jeg stadig ikke har noget kreditkort og derfor ikke kunne købe en ny billet, så jeg ringede til min kusine Karoline (der bor i Odense) som jeg også skulle holde jul med, lettere panisk men hun var så sød at forsikre mig om at hun ville vente på mig i Odense og følges med mig, så det hele gik op i en højere enhed.

Da jeg så efter et par 20-timer rejsen endelig nåede frem til farfar i Hvalpsund kunne jeg lige nå at skifte tøj inden vi skulle til Aalborg hvor vi var inviteret ud og spise hos nogle af farfars rigtig søde venner. Trods Karoline, der heller ikke havde fået meget søvn, og jeg var rigtig trætte havde vi en rigtig god aften både med en tur i Aalborg by hvor vi fik en glögg i en bryghus og senere rigtig god mad og nogle konkurrencer. Der gik så heller ikke lang tid mellem vi kom i seng og til vi faldt i søvn.

Ellers har vi egentlig bare gået og hygget os; lidt julegave shopping, en biograftur og en dag i Odense for at klare nogle ting i Karolines gamle lejlighed der snart skal overtages, hvor Karolines far også endelig fik mødt hendes kæreste over noget aftensmad. Vi har også været nede og ligge kranse på både min oldemor, som jeg har været så heldig at være vokset op med, og oldefars grav og selvfølgelig også på min søde farmors grav. Det er jeg rigtig glad for at kunne være med til at gøre i år.
Jeg nyder rigtig at være blandt familie igen, og ikke mindst at spise mad jeg er vant til haha!

I går holdte vi, som en masse andre, juleaften i selskab med min farbror og hans søde familie hvor vi spiste en masse god mad, kirkegang (i kirken hvor mine forældre blev gift og mine søskende blev døbt), dansede om juletræ og åbnede julegaver - lige præcis som en juleaften skal være. Det var selvfølgelig også hårdt; at holde jul uden mine forældre og mine søskende for første gang som jeg allerhelst aldrig vil være foruden. Og jeg må da indrømme at der da også blev fældet et par stille tårer af savn til familien, vennerne og ikke mindst alle traditionerne i Grønland.
Men når det så er sagt så kunne jeg ikke forestille mig nogen bedre jul væk fra dem alle og er så glad for at have en sød familie der tager imod mig med åbne arme.

Der blev selvfølgelig også facetimet med familien op til flere gange hvor jeg en af gangene blev sendt rundt om bordet så jeg fik hilst på mere eller mindre alle.
Jeg har også sendt lidt gaver, belgisk chokolade og et kort op til alle. Kortet blev læst højt inden kaffen hvor chokoladen også blev nydt så jeg har i hvert fald også gjort mit så jeg ikke er helt glemt deroppe hehe.

Dagen i dag har vi brugt på at slappe af og nydt at der ikke var noget vi skulle. I morgen skal vi have noget julefrokost værk  som selvfølgelig også bliver rigtig godt.
Når julen er ovre skal jeg mødes med en efterskoleveninde i Aalborg der også var så sød at invitere mig med til en nytårsfest med nogle andre fra efterskolen som jeg ikke har set siden vi stoppede så det er jeg rigtig spændt på!!

Nu håber jeg at bloggen "virker" igen, så jeg kan få skrevet noget oftere og holde jer mere opdateret, så bliver min mor glad heh.

Dag 31

Så er der gået en måned siden jeg tog hjemmefra. Dagene er gået hurtigt synes jeg. Det kan måske være fordi at mange af mine dage er flydt sammen; de dage hvor jeg ikke rigtig laver noget, hvor jeg bare ligger og ser Netflix og venter på at hente Aafke for så derefter at tage over og træne... For de dage er der mange af. Jeg har på sin vis brug for de dage for lige inden jeg tog herned var jeg stresset. Jeg arbejde fra kl. 9.30 til lidt over 18.00 og tog derefter direkte over og træne til klokken var ca. 21.00. Og på arbejdet følte jeg at der var for få timer i døgnet til at få det hele lavet. Mine søde kollegaer gjorde det hele nemmere, men jeg kan se nu at det slugte meget af min energi.
I oktober var jeg en uge i Danmark for at få lidt ferie, det hjalp lidt på energien og motivationen men det var meget kortvarigt. Så at komme herned og lave "ingenting" tror jeg at jeg har haft brug for. Jeg er meget overrasket over at en hel måned er gået og at jeg stadig føler at jeg fylder mit energidepot op, men jeg tror min krop og mit sind takker mig.

Men ja, tiden er gået hurtigt og dagene er flydt meget sammen. Der er selvfølgelig dage med pigerne, og ikke me, myself and I hvor jeg begiver mig ud i byen og oplever lidt, hvilket jeg også har nydt rigtig meget og ser frem til at se endnu mere af byen.
Men for at se lidt længere ud i fremtiden, tror jeg ikke at jeg kan få 6/7 måneder mere til at gå på den måde; jeg kommer til at få brug for at fylde min hverdag ud. Her har jeg for det første tænkt at jeg vil starte til fransk når jeg kommer tilbage fra Danmark. Så bliver mine formiddage da fyldt ud nogle af dagene på ugen. For det andet får jeg jo mit snowboard herned, så jeg kommer forhåbentlig også til at skulle ned og stå på snowboard i de dage hvor min værtsmor er hjemme. Det første sted jeg skal ned og stå på snowboard er faktisk i Holland, 2 timers kørsel herfra, i en indendørs skihal hvor der både er rails og hop. I kan slet ikke forestille jer hvor meget jeg ser frem til at stå på snowboard igen!

For et par dage siden meldte den første snert af hjemve sig. Det kom af at Aataa var på Sana for at finde ud af hvorfra nogle smerter han har haft i et stykke tid, kom fra. Jeg er et familiemenneske; min familie er min klippe, min sikre havn og betyder alverdens for mig. Derfor har det været hårdt for mig at være så langt væk i sådan en situation. Både fordi at jeg så gerne vil være der for Aataa da jeg ikke engang kan forestille mig hvor hårdt det må være at gå i gennem sådan noget. Og jeg ved at det har været ligeså hårdt for Aanaa - at se sin mand gennem 50 år have ondt. Jeg ville så gerne have kunne være ved deres side, give dem et kram og forsikre dem om at de trods altid har os - deres børnebørn, døtre og svigersønner. Men også fordi at jeg faktisk har brug for det. Jeg har også brug for min families støtte, som jeg selvfølgelig har lige meget hvor i verden jeg er. Men jeg har også brug for det fysiske. At ligge og putte med mor, at få et kram fra far og bruge eftermiddagen hos Aanaa og Aataa... At blive holdt om mens man får nogle mindre gode nyheder i stedet for at sidde alene foran en skærm uden nogen til at trøste en.

Det tror jeg er min primære grund til at jeg har hjemve, men for at se det fra et lidt andet perspektiv så tror jeg også det er en fase. Den første måned er altid ny og spændende og med alle de nye oplevelser og indtryk har man slet ikke plads til at have hjemve. Men når den måned er gået og alting begynder at blive "normalt" og måske endda lidt småkedeligt, så er det dér hjemveen begynder at melde sig fordi nu har man set det hele og man vil faktisk gerne hjem.
Men jeg tror på at det er en fase jeg skal igennem og jeg er sikker på at komme op til Danmark, til min familie og det velkendte vil hjælpe mig igennem den fase.
Hjemveen skal der selvfølgelig være plads til og jeg byder den hjerteligt velkommen, men jeg hænger i og tror på at det bare er noget jeg skal over.

"Cry a river,

build a bridge and get over it" 

Jeg håber også at andre der er væk hjemme som studerende, udviklingsstudenter og måske endda andre au pairs kan motiveres lidt til at give det en chance til før i giver op og tager hjem pga. hjemve, hvilket jeg synes vi grønlændere er slemme til (sorry-not-sorry). 

Dag 25

Nu er vi jo godt på vej ind til julemåneden og for at være ærlig havde jeg ellers regnet med at juletraditionerne ville være rimelig meget som dem jeg kender når nu jeg "bare" er i Europa.
Nu ved jeg ikke om det er fordi jeg er for ukulturel eller bare helt vild uviden men sådan er det åbenbart ikke. Siden min værtsfamilie ikke har pyntet op til jul eller i det hele taget snakket om det, troede jeg at de ganske enkelt ikke gjorde noget ud af julen. Det gør det heller ikke rigtig rent oppyntningsmæssigt, men de har åbenbart traditioner, bare nogle andre end dem jeg er vant til.

I søndags lagde min værtsfar og Aafke, Aafkes sko foran pejsen med en gulerod i, hvilket jeg selvfølgelig synes var vildt underligt, for lad os være ærlige - det er der ingen logisk forklaring på.
Så spurgte jeg min værtsmor hvad det var de lavede og hun forklarede så at det var en Hollandsk tradition; d. 5 december kommer Sinterklaas nemlig rundt med sin hest og ligger gaver til børnene. Guleroden er til hesten og den bliver så skiftet ud med en lille gave, ligesom en adventsgave. Det er Sinterklaas lille hjælper der kommer gennem skorstenen for at ligge gaven, og han er så blevet helt sort af kullet i skorstenen. Jeg fik af vide senere at man faktisk har skoen liggende fremme fra d. 15 november så Sinterklaas kan holde øje med om børnene er artige. Det er i hvert fald sådan jeg forstod historien, bær over med mig hvis jeg er gal på den.
Aafke ville også gerne ligge min sko foran pejsen, hvilket den så fik lov til. Dagen efter vågnede jeg op til at der rent faktisk lå en lille gave, hvilket jeg ellers ikke havde regnet med, nå nu jeg teknisk set ikke er et barn længere. Jeg fik en pose pebernødder og synes det er virkelig sødt af mine værtsfamilie.

Som om det ikke var nok, så gav min værtsmor mig en S-formet chokolade fordi at det (vistnok) åbenbart også er en tradition at man gør dét, d. 6 december på Saint Nicholas dag.
Jeg er virkelig overrasket over at lære nye juletraditioner for det havde jeg slet ikke regnet med, men jeg synes selvfølgelig samtidig også at det er en hyggelig ting, som jeg helt klart kommer til at huske i fremtiden når det f.eks. er d. 5. december.

Nå nok om jul. Jeg lige begyndt på et nyt træningsprogram der sørger for at jeg får trænet 4 dage om ugen. Det er jeg begyndt på, for at komme lidt ud af min normale rutine, som jeg synes er begyndt at blive lidt for ensformig. Træningsprogram viser hvilke øvelser jeg skal lave og endda hvor mange reps og sets jeg skal lave af dem. Tirsdag var anden dag med træning og jeg kan helt klart mærke at de nye øvelse har sørget for at jeg brugte mine muskler på en anden måde hvilket jo er rigtig godt. Med træningsprogrammet medfølger der også skemaer så man kan holde styr på hvilke dage man har trænet, og på fremskridt i hvor meget man kan løfte. Man kan hente programmet gratis HER.

Jeg er medlem af sådan en gruppe på Facebook for Au Pairs i Brussels hvor jeg lavede et opslag lige da jeg var kommet, hvor jeg introducerede mig selv osv. (hvor Rina bla. også "fandt" mig). Gennem det her opslag var der så også en tysk pige der har fundet mig og skrev så til mig om jeg ville have kaffe. Hun er også ny hernede så det sagde jeg ja til. Vi tog på en rigtig sød café som hendes kusine havde foreslået. Caféen var ret speciel da det var halv café, halv møbel og smykkeforretning. Selve caféen mindede faktisk ret meget om Central Perk fra FRIENDS, og varerne var også ret specielle. Specielt smykkerne faldt jeg rigtig meget for, det var smykker i lige min smag så der skal jeg helt klart hen igen! Caféen hedder "Lulu" og er i et ret hip område der hedder Ixelles.

Billedet er fundet på google. 

Pigen - Christine, var også rigtig sød og vi havde en rigtig hyggelig snak i en lille times tid. Planen var at de danske piger og jeg ville mødes på julemarkedet om aftenen hvor jeg så inviterede Christine med, men hun måtte aflyse i sidste øjeblik da hun havde det dårligt. Vi andre tog dog ind til julemarkedet, hvor vi dog ikke var særlig længe før vi tog videre over på en bar, der fik vi nogle vildt dårlige drinks (haha) før vi tog over på baren vi var på sidste onsdag. Jeg var ikke rigtig i humøret til at drikke men hyggede mig stadig rigtig meget, og fik også mødt nogle jeg ikke fik mødt sidste onsdag. Jeg tror at de her onsdage bliver rigtige gode for mig, da det er en rigtig god måde at komme ud på, men også for at være sammen med nogle jævnaldrende (der ovenikøbet er rigtig søde piger).
Glæder mig allerede til næste onsdag!

Efter aftensmaden i går fik jeg også en rigtig god snak med min værtsfar der spurgte ind til hvordan jeg havde det hernede og om der var noget jeg manglede. Jeg svarede selvfølgelig at jeg havde det rigtig godt og de småting jeg mangler er jo småting jeg selv kan finde.
Både min værtsmor og far er også glade for at jeg kommer ud og møder nogle mennesker og opfordrer mig rigtig meget til at gøre det. Det er selvfølgelig også noget jeg selv gerne vil have lidt mere af, og nu har jeg jo en masse søde piger jeg kan skrive til og lave aftaler. Jeg har bare altid været typen der er dårlig til at være "den første" til at skrive og lave planer, hvilket jeg lige skal blive lidt bedre til, især når jeg er hernede!
Men alt i alt har jeg det godt, og som min værtsfar sagde bliver det også godt at komme til Danmark så jeg kan reflektere lidt over hvordan det er hernede.

Dag 20

(problemer med udgivelse så blev postet en dag for sent) 

Så blev det weekend igen, og den stod på shopping... igen. Den her gang var det dog alene, hvilket jeg på mange måder også synes er rart når jeg skal shoppe. Det var dog lidt svært at finde rundt derinde da jeg faktisk ikke engang vidste hvor jeg rigtig skulle hen. Men på en eller anden måde lykkedes det (thank god for google maps appen!!!) og jeg fandt faktisk den her store shopping gade som jeg ikke engang ved hvad hedder hehe.

På vej hjem var faktisk ved at gå helt galt da min mobil gik død pga. kulden (der skal ikke ret meget til før min mobil fryser), men jeg vidste heldigvis hvilket bus jeg skulle med så jeg fandt bare et stoppested hvor den bus så ud til at stoppe. Efter at have siddet og ventet i 10-15 minutter og der kun var 1 minut til at bussen kom gik det op for mig at det var forkert retning den gik i, så jeg skulle finde et nyt stoppested på den anden side af gaden. Da jeg endelig så gjorde det, og det skal lige siges at jeg havde mange tunge poser med, skulle jeg vente 10 minutter igen. Min mobil kunne lige holde sig tændt til at jeg kunne se hvad stoppested jeg skulle af på. Da jeg så kommer ind i bussen virker skærmen man kan følge med på selvfølgelig ikke, så jeg sad med kæmpe ører for at kunne forstå hvad de sagde over radioen. Men jeg kom gudsketakoglov lang om længe hjem, og det er det vigtigste. Moralen med denne historie er, at jeg skal købe en powerbank. De kan virkelig redde liv! 

Nå, men hovedformålet med hele turen var julegaveshopping til familien i Grønland, som der desværre i år er meget begrænset da jeg jo skal sende det op, så det blev kun småting der hverken fyldte eller vejede for meget. Når jeg kommer til Danmark har jeg til gengæld aftalt med min kusine Karoline at shoppe julegaver til dem vi skal holde jul med, og det glæder jeg mig til da Karoline er typen der går meget op i jul. 

Jeg fik også købt lidt tøj til mig selv da jeg har efterladt ret meget da hjemme og ikke har det helt store udvalgt lige nu. Så det blev til nogle bukser, et par trøjer og kjoler og ikke mindst et hyggesæt som jeg altid bruger når jeg er hjemme. Derudover købte jeg også lidt ting til mit værelse som jeg håber jeg kan få lov til at hænge op på de ret tomme vægge. Men lige meget hvad er de med til at gøre mit værelse hyggeligt og personligt. 

Billederamme hvor jeg selv vil fylde op med polaroid fotos. 

Weekly planner så jeg kan holde styr på hvilke dage jeg skal arbejde. 

Resten af min aften vil jeg bruge på at vaske tøj og se Netflix (vildt i know). Lige nu er min værtsfar og Aafke i Tyskland så det er kun mig og min værtsmor der er hjemme, så vi har fået takeout pizza og tager i det hele taget dagen stille og roligt. I går aftes var jeg faktisk helt alene hjemme da min værtsmor først kom i formiddags så jeg forkælede mig selv med nogle timers træning efterfulgt af en tur i varmt badekar for at løsne nogle spændinger jeg har haft i et par uger nu (hjalp ikke men var stadig rart haha!), og derefter Netflix med en masser frugter som snacks. 

Apropos træning så har jeg også endelig fået mine produkter hjem fra bodylab.dk og jeg vil lige nævne hvor god service jeg har fået derinde fra! De lavede lynhurtigt en lille særordning så jeg kunne bestille nogle ting hjem, selvom de ikke sender til Belgien. THUMBS UP BODYLAB!!

Dag 18

Nu er det noget tid siden jeg sidst har blogget faktisk, men det er ganske enkelt fordi jeg ikke rigtig synes jeg har haft noget specielt at skrive om.
Men jeg har det stadig godt og synes faktisk bare det bliver bedre og bedre.
Aafke er ved at have vænnet sig ret godt til mig, men har vist ret svært at ved at finde ud af hvad min placering er, når hendes forældre også er der. Det resulterer så i at hun nogle gange kan være lidt strid ved mig når hun er sammen med både mig og hendes forældre. Selvfølgelig bliver der sagt noget til hende og jeg er også sikker på at det er noget der går over og når vi er alene sammen er hun rigtig sød og nem. Det er jo også en stor forandring i en lille 3-årigs liv og det er nok også noget hun har lidt svært ved at forstå. Men hun er ved at acceptere og forstå at det her er noget hun bliver nødt til at vænne sig hvilket jeg kunne se da hun sagde at jeg ikke måtte lave mad fordi at det var kun mor og far der måtte det, og spiste ikke særlig meget i protest. Men i foregårs da jeg lavede mad igen var der slet ikke noget af den slags, faktisk sagde hun at hun rigtig godt kunne lide maden og jeg blev så inderligt glad da hun sagde det, haha! Så jeg er sikker på at det hele nok skal gå.

Hun får tidligt fri om onsdagen så jeg hentede hende en halv time tidligere end normalt. Så gik vi ud på legepladsen og tog bagefter på café sammen, og jeg tror hun hyggede sig rigtig meget. Normalt plejer vi bare at være hjemme fordi at når vi først har fået handlet og kommet hjem er det allerede ved at være mørkt, så det var lidt nyt for os begge to.

Rina havde inviteret mig med ud og bowle med de andre danske piger i går aftes hvilket jeg tog med til og det fortryder jeg virkelig ikke! Det var alle sammen nogle rigtig søde piger og jeg er så glad for at de byder mig så godt velkommen. Det er også en rar tanke at jeg kender nogle hernede så føler jeg mig lidt mindre som Palle alene i verdenen.
Men det vildeste var at jeg ikke kom på sidste pladsen selvom jeg aldrig rigtig har bowlet før. Tror endelig jeg har fundet min talent her i livet.

Efter bowling tog vi i byen hvor vi fik nogle drinks og hyggede os. Det endte faktisk med at blive rigtig sent og jeg skulle (for første gang) følge Aafke i skole i morges så det er ikke meget søvn jeg har fået. Aafke var ikke så glad for at det ikke var hendes far der skulle følge hende i skole, men hun holdte hurtigt op med at græde efter han var gået så det var vist bare lidt demonstrativ gråd hehe.

Jeg har også endelig fået bestilt billet til juleferie i Danmark der faktisk bliver i rigtig lang tid! Jeg rejser d. 19 (ankommer d. 20) og tager afsted igen d.  7 (ankommer d. 8).
Grunden til at turen er så lang er fordi jeg har valgt at tage en bus pga. at flybilletterne ligepludselig blev meget dyre da jeg skal have to kufferter med hjem da jeg skal have nogle ting med jeg har sent hjemme fra. Men jeg prøver bare at se det som en oplevelse at skulle rejse i bus som jeg aldrig har prøvet før. Men da bussen både har stikdåser og wifi kan det ikke gå galt, for hvem vil klage over at være undskyldt for at se netflix uafbrudt i så lang tid? Ikke mig i hvert fald.