søndag den 25. december 2016

Dag 42

Nu har jeg jo ikke blogget i rigtig lang tid, og det er der faktisk en grund til; da jeg udgav mit sidste indlæg har folk haft problemer med at komme ind på min blog og jeg har haft problemer med at dele links til på Facebook da browsere åbenbart mener at der var "farligt" at gå ind på.
Har ikke fundet ud af hvad problemet var, men nu laver jeg et indlæg alligevel.

Jeg er jo kommet til Danmark og har været her i 5 dage efterhånden. Turen herned var lidt kaotisk og jeg endte med at være 3 timer forsinket. Første forsinkelse kunne på en time var simpelthen bussen der kom for sent til Amsterdam. Fra Amsterdam var meningen at jeg skulle køre i samme bus resten af vejen til Odense men lige pludselig skulle vi alle skifte bus i Hamburg hvilket jo tog sin tid da al bagagen også skulle over i den anden bus. Så da jeg endelig fik lov til at sove lidt, blev vi stoppet ved grænsen mellem Tyskland og Danmark for at vise pas og få bagagen tjekket.
Alle forsinkelserne endte med at jeg ikke nåede mit tog fra Odense hvilket var lidt af et problem da jeg stadig ikke har noget kreditkort og derfor ikke kunne købe en ny billet, så jeg ringede til min kusine Karoline (der bor i Odense) som jeg også skulle holde jul med, lettere panisk men hun var så sød at forsikre mig om at hun ville vente på mig i Odense og følges med mig, så det hele gik op i en højere enhed.

Da jeg så efter et par 20-timer rejsen endelig nåede frem til farfar i Hvalpsund kunne jeg lige nå at skifte tøj inden vi skulle til Aalborg hvor vi var inviteret ud og spise hos nogle af farfars rigtig søde venner. Trods Karoline, der heller ikke havde fået meget søvn, og jeg var rigtig trætte havde vi en rigtig god aften både med en tur i Aalborg by hvor vi fik en glögg i en bryghus og senere rigtig god mad og nogle konkurrencer. Der gik så heller ikke lang tid mellem vi kom i seng og til vi faldt i søvn.

Ellers har vi egentlig bare gået og hygget os; lidt julegave shopping, en biograftur og en dag i Odense for at klare nogle ting i Karolines gamle lejlighed der snart skal overtages, hvor Karolines far også endelig fik mødt hendes kæreste over noget aftensmad. Vi har også været nede og ligge kranse på både min oldemor, som jeg har været så heldig at være vokset op med, og oldefars grav og selvfølgelig også på min søde farmors grav. Det er jeg rigtig glad for at kunne være med til at gøre i år.
Jeg nyder rigtig at være blandt familie igen, og ikke mindst at spise mad jeg er vant til haha!




I går holdte vi, som en masse andre, juleaften i selskab med min farbror og hans søde familie hvor vi spiste en masse god mad, kirkegang (i kirken hvor mine forældre blev gift og mine søskende blev døbt), dansede om juletræ og åbnede julegaver - lige præcis som en juleaften skal være. Det var selvfølgelig også hårdt; at holde jul uden mine forældre og mine søskende for første gang som jeg allerhelst aldrig vil være foruden. Og jeg må da indrømme at der da også blev fældet et par stille tårer af savn til familien, vennerne og ikke mindst alle traditionerne i Grønland.
Men når det så er sagt så kunne jeg ikke forestille mig nogen bedre jul væk fra dem alle og er så glad for at have en sød familie der tager imod mig med åbne arme.

Der blev selvfølgelig også facetimet med familien op til flere gange hvor jeg en af gangene blev sendt rundt om bordet så jeg fik hilst på mere eller mindre alle.
Jeg har også sendt lidt gaver, belgisk chokolade og et kort op til alle. Kortet blev læst højt inden kaffen hvor chokoladen også blev nydt så jeg har i hvert fald også gjort mit så jeg ikke er helt glemt deroppe hehe.


Dagen i dag har vi brugt på at slappe af og nydt at der ikke var noget vi skulle. I morgen skal vi have noget julefrokost værk  som selvfølgelig også bliver rigtig godt.
Når julen er ovre skal jeg mødes med en efterskoleveninde i Aalborg der også var så sød at invitere mig med til en nytårsfest med nogle andre fra efterskolen som jeg ikke har set siden vi stoppede så det er jeg rigtig spændt på!!

Nu håber jeg at bloggen "virker" igen, så jeg kan få skrevet noget oftere og holde jer mere opdateret, så bliver min mor glad heh.

1 kommentar:

  1. Min familie er nu en helt ny, så stop dine bekymringer og tag din medicin og sæt familien fri for den dødelige sygdom, der ikke holder nogen respekt for familiens harmoni. Gør dit helbred bedre ved at bruge cannabisolie i din hverdag. kontakt læge Patrick på :( drpatrickoscar@yandex.com ) for alle former for kræftbehandling

    SvarSlet