Dag 13

Så i dag var jeg endelig (!!!) inde og turiste den lidt i det mere centrale Bruxelles. Og W O W! Jeg bor jo i et meget charmerende område der hedder Etterbeek der er lidt mere et boligområde uden de helt store tøjbutikker men mere caféer, kiosker, supermarkeder og hvad der nu ellers er af småting.
Men kun en halvtimes gåtur herfra er det som om man er i et helt andet land; kæmpe store palæer, små boder med belgiske vafler(jeg ved du griner Laura) og andre kaloriebomber, centre, tøjbutikker, souvenirbutikker, caféer, restauranter og alt hvad man ellers kan drømme om.

Meningen var at jeg skulle shoppe med Rina, som jeg skrev i sidste indlæg, men det er selvfølgelig lykkedes mig at smide mit mastercard væk. Jeg er 90% sikker på at det er et sted inde i huset men bare i et eller andet parallelt univers hvor alle sokker der forsvinder under vask, højst sandsynligt også er. Men pga. det manglende kort blev shoppeturen ret begrænset og jeg købte kun det mest nødvendige. Men det gjorde turen ikke mindre hyggelig! Efter vi havde købt hvad vi skulle, tog vi hen på noget der hedder Food-maker, der er en café-agtig kæde hernede, med et virkelig fedt koncept; man kan vælge (vist nok) hjemmelavet varmt mad som de står og laver i selve caféen, eller man kan tag fra en køledisk og salatbar hvor man selv vælger om man vil spise det i caféen eller tage det med hjem - hvis man spiser inde så varmer de maden op for dig hvis det er nødvendigt. Og ikke mindst, var maden sund. Tror det er en kæde jeg bliver glad for.
Men jeg har fået et rigtig godt indtryk af selve byen og glæder mig til at få et kort og shoppe ordenligt derinde.

Derefter tog Rina mig ind ind i på en bar hun fortalte mig om i mandags, der hedder Delirium Café der skulle have Guiness Rekord i at have flest forskellige øl, om det er i Europa eller i verdenen kan jeg ikke lige huske. Men de solgte over 2000 forskellige øl derinde! Virkelig mange. Vi fik 2 forskellige der var på 8% og 9,5% vol. som var rigtig gode. Det var en virkelig hyggelig bar og der var overraskende mange mennesker på sådan en lørdag eftermiddag.
Men det er åbenbart noget man gør her, fortalte Rina mig. Man tager i byen på en helt almindelig onsdag hvor man så bare tager en del tidligere hjem end hvad "vi" er vant til. Så her i Bruxelles venter man ikke på weekenden.

Jeg kom hjem til aftensmad tid hvor jeg efter maden har lavet lidt om på mit soveværelse da min værtsfar har været i Ikea for at købe et bord til mig og nogle ting til mine skabe. Jeg er ikke helt færdig endnu men det begynder heldigvis at ligne noget. Næste ting bliver at jeg skal have købt småting som lyskæder og andet pynt så det føles lidt som mit eget.

Dag 9

Er ligeså stille begyndt at få en rutine med afhentning og pasning af Aafke, og er også ligeså stille ved at lære området, hvilket jeg er glad for da jeg er lidt af tryghedsnarkoman. Det er selvfølgelig et resultat af at jeg har gået lidt rundt fordi jeg skulle skaffe det ene og det andet, og selvfølgelig fordi jeg efterhånden har hentet Aafke et par gange nu.

I går aftes mødtes jeg også med en anden au pair fra Danmark til en øl på Café Belga. Det var rigtig hyggeligt og vi klikkede, ifølge min fornemmelse, rigtig godt og vi endte faktisk med at sidde og snakke i et par timer. Vi aftalte så at tage ind til midtbyen (vist nok?) i weekenden for at shoppe, men også så jeg kan se lidt mere af byen. Det gjorde rigtig godt at få snakket med en jævnaldrende, også endda på dansk. Følte mig på en måde lidt mere nede på jorden efterfølgende. Det ligner i mine øjne en begyndelse på et nyt venskab.

Inden jeg mødtes med Rina (som hun hedder) lavede jeg for første gang mad til min værtsfamilie. Da jeg ikke lige er en mesterkok (endnu!) blev det bare til millionbøf, der både er nemt og lave men også altid et hit hos børn. Et hit hos Aafke blev jeg desværre ikke da hun var meget skeptisk over at det var en anden end mor eller far der lavede mad. Hun sagde at Sara må ikke lave mad, for det var kun mor og far der ville det. Ren principsag spiste hun desværre ikke så meget af min mad, men mon ikke hun vænner sig til at jeg også er i køkkenet en gang i mellem? Vi fik resterne af maden i dag og hun sagde igen at jeg ikke måtte lave mad, fordi jeg kogte noget spaghetti. I dag spiste hun dog alligevel gladeligt min mad, så det er da allerede et skridt fremad.

I dag lykkedes det mig endelig at blive medlem af Basic Fit. Da jeg hentede mit nye medlemskort derhenne ville jeg i samme anledning træne mine arme og ryg, hvilket endte med at blive lidt af en stor fejltagelse. Både fordi jeg havde glemt et håndklæde, hvilket er en regel at skulle ligge på bænkene/sæderne mens man træner, så det var rimelig begrænset hvor meget jeg kunne træne. Derudover var i dag desværre en af de dage hvor mine knæ lige havde besluttet sig for at jeg skulle have en dårlig dag, så hele dagen i dag har mit venstre knæ gjort meget ondt, hvilket faktisk er lidt usædvanligt da smerten altid kommer i bølger. Jeg troede ikke det ville være et problem da det jo ikke var ben jeg skulle træne, men de ellers så små ryk og vrid gjorde stadig at jeg endte med et meget hævet knæ. Om det har været hævet hele dagen eller om det er pga. træningen lagde jeg godt nok ikke mærke til, men ondt det gør det. I morgen taper jeg den op så jeg i det mindste kan få trænet min overkrop. 

Min værtsfamilie vil rigtig gerne hjælpe mig med at få dem undersøgt mens jeg er hernede, da det ikke er særlig tit ortupæderne, som jeg ellers er skrevet op til, kommer til Sisimiut. 

Jeg ved dog bare ikke hvordan jeg gør med sygesikring, også i tilfælde af at skulle til læge mens jeg er hernede. Jeg kan desværre ikke få rejsesygesikring da jeg skal være hernede i mere end 7 måneder. Hvis nogen der læser med har erfaring, eller bare ved hvad jeg skal gøre i sådan en situation må i meget gerne skrive til mig på Facebook eller til lennertsara@yahoo.com.

Så kan jeg også se om bloggen allerede nu, kan gøre sig nyttig haha! 

Dag 7

Så er min første weekend her i Bruxelles ved at komme til en ende. Og jeg har  faktisk nydt den rigtig meget! Ikke fordi jeg har haft fri, men fordi at jeg synes at min værtsfamilie og jeg har hygget os og lært hinanden lidt bedre at kende.
Fredag aften/nat kom min værts"mor" hjem og jeg fik så hilst på hende lørdag formiddag. Hun var så sød at have taget denne fine gave med til mig fra Italien (det er en eller anden form for Italiensk slik).

Hun er en rigtig sød person som jeg heldigvis snakker rigtig godt med. Alt i alt synes jeg faktisk indtilvidere at jeg har været rigtig heldig med min værtsfamilie, og de har også sagt at de føler sig heldige med mig, hvilket jo er en rigtig god ting!

Da de tre gik ud for at drikke kaffe (ville give dem lidt familietid) gik jeg hen til fitnesscenteret jeg havde fundet dagen forinden for at blive medlem. Det var lidt besværligt fordi at jeg åbenbart skal bruge en form for banknr. som jeg først skal få fra min værtsfamilie. Ham jeg fik hjælp af spurgte hvor jeg var fra og blev helt chokeret over at jeg var fra Grønland, så der gik en god halv time med at han spurgte mig en masse spørgsmål og skulle se billeder. Selvom jeg kom for at træne, er jeg egentlig meget glad for at falde i snak med ham for det er vel et skridt nærmere på at få nogle jævnaldrende bekendte. Det lykkedes ikke at blive medlem men han var så sød at lukke mig ind og lade mig træne gratis.

Jeg lagde hurtigt mærke til at der i afdelingen med vægte (hvor jeg selvfølgelig kommer til at bruge mest tid) ingen kvinder var. Jeg var selvfølgelig lidt overrasket da jeg ellers havde regnet med at det ville være en hel normal ting i så stor en by. Men det var det i overhoved ikke! Jeg følte hele tiden at de stirrede på mig som om jeg var en alien og virkede alle sammen lidt skeptiske over at jeg var der.
En kom endda over og spurgte ind til min træning og komplimenteret min teknik og vægten på hvad jeg løftede. Det var en smule underligt men mon ikke de snart vænner sig til mig?
Trods alt var det en rigtig god træning der har resulteret i at jeg går som en pingvin nu, haha.
På vej hjem fra træning føltes det hele lidt mere som et "hjem". Jeg fik lidt mere indtryk af at byen faktisk er sted hvor jeg kan få en god rutine.

I dag har jeg også hygget mig rigtig meget, og har følt mig lidt mere som en del af familien end de andre dage. Sen formiddag gik vi alle ned på en hyggelig café hvor vi drak noget kaffe og fik snakket rigtig meget om en masse ting. Det viser sig at min værtsmor er rigtig fascineret af store hunde, hvilket vi jo har til fælles, så det emne snakkede vi rigtig meget om. Derudover fortalte jeg en masse om Grønland som de virker rigtig interesserede i, og de fortalte mig en masse om Holland hvor de lige er flyttet fra. Da jeg fortalte min søster at de er fra Holland og snakker hollandsk spurgte hun ret forvirret: "så du er en grønlænder der er bor sammen med en hollandsk familie i Belgien hvor de taler fransk?". Selvfølgelig vidste jeg alt det her i forvejen men indså ikke den kæmpe tilfældighed før det blev sagt højt.

Da vi kom hjem samlede min værtsfar og jeg (Aafke hjalp også med at slå nogle søm i) nogle skabe der skal sørge for at jeg får lidt mere privatliv. Jeg bor praktisk set i kælderen (lyder lidt lummert men det er det altså ikke haha!) der er et kæmpestort rum, men hvor mit værelse stadig er lidt afskærmet. Lidt svært at forklare.
Men de her skabe skal sørge for at der er skærmet næsten helt af også skal vi sætte nogle gardiner op der skal sørge for "resten". Det er ikke fordi at de kommer meget hernede men. deres vaskemaskine osv. står her, og de vil vist gerne kunne gå herned uden at vide at de forstyrrer, så det er også lidt for deres egen skyld.

Skabslåger og hylder kommer når vi har været i Ikea.

I løbet af næste uge skal vi i Ikea så jeg også kan få købt nogle ting så værelset bliver lidt mere personligt. Her tænker jeg på et bord og en form for makeup-opbevarings-something og måske nogle lyskæder for hyggens skyld. resten tror jeg kommer med tiden.

Jeg sluttede aftenen af med at snakke med min storesøster Laura, som jeg ikke rigtig har snakket med siden jeg kom hertil. Vi endte faktisk med at snakke i en time og hun fik mig til at grine til tårene trillede. Det gik lidt op for mig at jeg faktisk savner hende ret meget. Da jeg tog tilbage fra min ferie i Danmark d. 18 oktober, tog hun til Århus, hvor hun skal være til næste måned (ved faktisk ikke hvad hun laver hæh), så vi sagde farvel til hinanden i Kangerlussuaq, og hold kæft det var hårdt! For selvom vi skændes nærmest hele tiden, så er hun en person jeg altid har, og altid vil have ved min side, og en jeg ved altid vil sørge for at jeg har det godt. Om det så er fordi jeg er sulten når vi er alene hjemme, eller fordi jeg skal græde ud på hendes skulder (og tro mig, begge ting er sket mange gange).

Dag 5

I dag er det 5 dage siden jeg rejste fra Sisimiut og har allerede passet Aafke 2 gange. I går hentede jeg hende sammen med hendes far og passede hende så da vi kom hjem, mens hendes far var til møde.

I dag skulle jeg selv hente hende og derefter passe hende i et par timer. For at være ærlig, var jeg mega nervøs! Jeg skulle selv hente brød og juice da der ikke var mere og jeg tænkte jeg så ville tage hen i den butik der var tæt på hendes skole for at være sikker på at kunne finde derhen. Det lykkedes ikke og jeg måtte købe brød og juice et andet sted henne. Men mens jeg farede rundt uden at vide hvor jeg var, fandt jeg heldigvis et træningscenter hvor jeg taget hen i morgen, så det var ikke helt mislykkedes. 

Da jeg kom hjem sad jeg og kiggede på google maps i mega lang tid og fandt så ud af at jeg var drejet af for tidligt, så det lykkedes heldigvis at finde derhen da hun fik fri.

Da jeg kom og hentede hende var hun så glad! Hun løb smilende hen og gav mig et knus, hvilket selvfølgelig smeltede mit hjerte. Jeg tror virkelig vi kommer til at holde af hinanden. Om vi så kommer til at forstå hinandens sprog eller ej... 

På vej hjem da jeg gik med hende i klapvognen forestillede jeg mig min mor hvis hun så mig gå der med en 3-årig i en klapvogn... kunne høre hende "inequssuuk" mig i mit hoved og kunne ikke lade være med at smile for mig selv. 

Selve pasningen er også rigtig nem, da Aafke er et rigtig nemt barn. På en eller anden måde forstår jeg når hun skal tisse (hvilket hun faktisk også klarer selv) og hun fortæller rigtig mange historier som jeg ingen idé har, hvad er om. Men trods alt griner vi stadig sammen og forstår hinanden på vores kropssprog. Vi er et lidt specielt par, mig og Aafke. 

Hun fik også lov til at møde min mor (mamma i hendes verden) og min aanaa og aataa (oma og opa) på facetime, hvilket hun så ud til at synes var rigtig sjovt. Jeg tror også min mamma, og min oma og opa er glad for at få sat ansigt på hvem jeg skal være sammen med de næste 7 måneder. 

Imorgen skal vi have ordnet nogle ting på mit værelse og jeg vil prøve at komme op og træne for det er virkelig veltrængt! 

Dag 3

Så er min første "officielle" dag i Bruxelles ved at være overstået. Indtil videre er det hele til at overkomme og jeg er ikke brudt grædende sammen endnu, hvilket jeg synes er et godt tegn.
Min tur gik også overraskende godt; jeg tog en Uber fra Lasse og Helle til lufthavnen i rigtig god tid, da jeg vidste at jeg nok ville klokke lidt rundt i det, da jeg ikke er vant til at rejse med SAS, der har lidt andre metoder end Air Greenland.
Men selv dét gik fint, så jeg slog tiden ihjel i lufthavnen med et Elle-blad og spiste lidt morgenmad derhenne. Jeg sov hele vejen i flyveren da jeg desværre ikke fik meget søvn pga. jetlag (jeg er 4 timer bagud). Og fra lufthavnen var det let at få en taxa hvor jeg så kørte (meget nervøst) hen til mit "nye hjem".

Jeg skal fra nu af og indtil juni bo i en rigtig fin lejlighed i området Ekkerbeek. Min værtsfamilie er lige flyttet fra Holland og er stadig ikke helt indstillet men det hele ser stadig godt ud. Jeg har fået min eget værelse med eget toilet/bad, og de går meget op i at jeg har et privatliv. Mit værelse skal stadig have nogle møbler og gøres lidt hyggeligt og personligt men ellers er jeg ret tilfreds.

Aafke, pigen jeg skal passe, er også rigtig sød! Hun kan desværre kun snakke hollandsk (men forstår lidt engelsk) så vi har lidt svært ved at kommunikere, men jeg er sikker på at jeg nok skal lære at forstå hende og hun er allerede godt i gang med at lære engelsk så vi må hjælpe hinanden.

I dag vovede jeg mig ud i den store verden, for at købe nogle småting som jeg mangler, men mest for at se området lidt. Jeg gik kun forkert én gang, men fandt hurtigt ud af det igen.
Og til min store overraskelse er der en masse omstrejfende katte der kan lide at være i vores have. Jeg er ret sikker på at jeg har en kattemagnet for der var altså 3 i løbet af et par timer. Men det brokker jeg mig selvfølgelig ikke over.
Ellers har jeg været med Jan, Aafkes far, ud og hente Aafke og derefter handlet ind til aftensmaden, hvilket også var en god måde at se lidt af området på.

Jeg mangler dog stadig at finde en form for sim-kort og selvfølgelig et træningscenter så jeg kan komme igang igen! Men mon ikke det hele falder på plads når jeg også selv er faldet lidt til.

I morgen skal jeg for første gang være alene med Aafke mens hendes far er til en form for møde. Jeg er lidt spændt, mest pga. kommunikationsproblemerne men jeg er sikker på at vi nok skal finde ud af noget.

Man kan forøvrigt også følge med over min Snapchat, Instagram (begge @saralennert) og Facebook (Sara Lennert Jensen) hvis man vil have "detaljerne". 

Dag 1

(Skrevet 14. november 2016) 

Inspireret af en gammel veninde Elena (www.elenasyearintheus.blogspot.com), der også bruger sit sabbatår som au pair, og som lovet min mor, har jeg valgt at køre en blog (eller i hvert fald at prøve) så venner, og familie og egentlig bare alle der gerne vil følge med kan kigge ind engang imellem. Men også så jeg en dag selv kan se tilbage på alle de ting jeg oplevede mens jeg var hernede. 

Jeg ved ikke engang helt endnu selv hvad den kommer til at indeholde, men jeg kan forestille mig billeder, oplevelser og egentlig bare hvad jeg har af tanker, mens jeg er i Bruxelles. Måske er det ikke engang hvert indlæg der kommer til at handle om Bruxelles. Men det må tiden vise.

For  4 timer og et Atlanterhav siden, stod jeg i Sisimiut og sagde farvel til min familie (og Kuuta, men hun er efterhånden også under kategorien familie). Det var ikke sjovt og der blev da også fældet et par tårer (er faktisk ved at tude igen, bare ved at skrive det haha!). Jeg fældede faktisk ikke bare et par tårer; jeg tudbrølede så meget at stewardessen i flyet til Kangerlussuaq gav mig en håndfuld servietter, og nu er mine øjne så hævede at jeg ligner noget der er løgn. Men det er okay, jeg synes jeg er undskyldt for det var hårdt og jeg kommer til at savne dem alle sammen! Også de mange jeg desværre ikke fik sagt farvel til.

Lige nu sidder jeg i flyveren mod København, og vi lander vist om en times tid. Jeg har set Sex and the City og spist chillinødder, hvilket hjalp lidt på humøret og faktisk gjorde flyveturen, som jeg som regel hader, ret hyggelig. Min fars lillebror Lasse og hans søde familie kommer og henter mig i lufthavnen også skal jeg overnatte hos dem. Det bliver rigtig hyggeligt, da jeg ikke har set dem i rigtig lang tid. 

I morgen eftermiddag skal jeg videre mod Bruxelles.  Jeg er ærlig talt pisse nervøs. Jeg er nervøs over at skulle en anden rute end den sædvanlige fra Terminal 2 mod Kangerlussuaq. Jeg er nervøs over om min kommende "værtsfar" nu også har sørget for om jeg må have bagage med, hvilket der har været lidt bøvl med. Jeg er nervøs over om jeg finder vej i lufthavnen. Jeg er nervøs over om jeg overhoved kan klare noget så simpelt som at sætte mig ind i en taxa og sige adressen til min kommende familie. Også er jeg nervøs over ca. næsten alt der er at være nervøs over i de næste 7 måneder. Men det er vist også okay, det tror jeg alle ville være.

Men jeg ikke kun nervøs. Jeg er også nysgerrig; hvordan er den her familie? Kan jeg overhoved klare at passe en 3-årig? Tænk hvis jeg giver hende madforgiftning... Okay det er også mere nervøsitet end nysgerrighed, hæh. Og hvordan bliver træningscentret jeg skal begynde i? Hvordan bliver den skihal jeg skal stå på snowboard i? Og bliver det overhoved til noget? Får jeg mon nogle jævnaldrende venner??? Jeg har virkelig mange tanker kørende i hovedet, der i øvrigt er noget rod.

Men hvis du er også er nysgerrig på hvad mine 7 måneder kommer til at indeholde håber jeg du vil kigge herind i ny og næ også lover jeg, at jeg vil prøve at skrive, når jeg synes der er noget værd at skrive om.