Dag 7

Så er min første weekend her i Bruxelles ved at komme til en ende. Og jeg har  faktisk nydt den rigtig meget! Ikke fordi jeg har haft fri, men fordi at jeg synes at min værtsfamilie og jeg har hygget os og lært hinanden lidt bedre at kende.
Fredag aften/nat kom min værts"mor" hjem og jeg fik så hilst på hende lørdag formiddag. Hun var så sød at have taget denne fine gave med til mig fra Italien (det er en eller anden form for Italiensk slik).

Hun er en rigtig sød person som jeg heldigvis snakker rigtig godt med. Alt i alt synes jeg faktisk indtilvidere at jeg har været rigtig heldig med min værtsfamilie, og de har også sagt at de føler sig heldige med mig, hvilket jo er en rigtig god ting!

Da de tre gik ud for at drikke kaffe (ville give dem lidt familietid) gik jeg hen til fitnesscenteret jeg havde fundet dagen forinden for at blive medlem. Det var lidt besværligt fordi at jeg åbenbart skal bruge en form for banknr. som jeg først skal få fra min værtsfamilie. Ham jeg fik hjælp af spurgte hvor jeg var fra og blev helt chokeret over at jeg var fra Grønland, så der gik en god halv time med at han spurgte mig en masse spørgsmål og skulle se billeder. Selvom jeg kom for at træne, er jeg egentlig meget glad for at falde i snak med ham for det er vel et skridt nærmere på at få nogle jævnaldrende bekendte. Det lykkedes ikke at blive medlem men han var så sød at lukke mig ind og lade mig træne gratis.

Jeg lagde hurtigt mærke til at der i afdelingen med vægte (hvor jeg selvfølgelig kommer til at bruge mest tid) ingen kvinder var. Jeg var selvfølgelig lidt overrasket da jeg ellers havde regnet med at det ville være en hel normal ting i så stor en by. Men det var det i overhoved ikke! Jeg følte hele tiden at de stirrede på mig som om jeg var en alien og virkede alle sammen lidt skeptiske over at jeg var der.
En kom endda over og spurgte ind til min træning og komplimenteret min teknik og vægten på hvad jeg løftede. Det var en smule underligt men mon ikke de snart vænner sig til mig?
Trods alt var det en rigtig god træning der har resulteret i at jeg går som en pingvin nu, haha.
På vej hjem fra træning føltes det hele lidt mere som et "hjem". Jeg fik lidt mere indtryk af at byen faktisk er sted hvor jeg kan få en god rutine.

I dag har jeg også hygget mig rigtig meget, og har følt mig lidt mere som en del af familien end de andre dage. Sen formiddag gik vi alle ned på en hyggelig café hvor vi drak noget kaffe og fik snakket rigtig meget om en masse ting. Det viser sig at min værtsmor er rigtig fascineret af store hunde, hvilket vi jo har til fælles, så det emne snakkede vi rigtig meget om. Derudover fortalte jeg en masse om Grønland som de virker rigtig interesserede i, og de fortalte mig en masse om Holland hvor de lige er flyttet fra. Da jeg fortalte min søster at de er fra Holland og snakker hollandsk spurgte hun ret forvirret: "så du er en grønlænder der er bor sammen med en hollandsk familie i Belgien hvor de taler fransk?". Selvfølgelig vidste jeg alt det her i forvejen men indså ikke den kæmpe tilfældighed før det blev sagt højt.

Da vi kom hjem samlede min værtsfar og jeg (Aafke hjalp også med at slå nogle søm i) nogle skabe der skal sørge for at jeg får lidt mere privatliv. Jeg bor praktisk set i kælderen (lyder lidt lummert men det er det altså ikke haha!) der er et kæmpestort rum, men hvor mit værelse stadig er lidt afskærmet. Lidt svært at forklare.
Men de her skabe skal sørge for at der er skærmet næsten helt af også skal vi sætte nogle gardiner op der skal sørge for "resten". Det er ikke fordi at de kommer meget hernede men. deres vaskemaskine osv. står her, og de vil vist gerne kunne gå herned uden at vide at de forstyrrer, så det er også lidt for deres egen skyld.

Skabslåger og hylder kommer når vi har været i Ikea.

I løbet af næste uge skal vi i Ikea så jeg også kan få købt nogle ting så værelset bliver lidt mere personligt. Her tænker jeg på et bord og en form for makeup-opbevarings-something og måske nogle lyskæder for hyggens skyld. resten tror jeg kommer med tiden.

Jeg sluttede aftenen af med at snakke med min storesøster Laura, som jeg ikke rigtig har snakket med siden jeg kom hertil. Vi endte faktisk med at snakke i en time og hun fik mig til at grine til tårene trillede. Det gik lidt op for mig at jeg faktisk savner hende ret meget. Da jeg tog tilbage fra min ferie i Danmark d. 18 oktober, tog hun til Århus, hvor hun skal være til næste måned (ved faktisk ikke hvad hun laver hæh), så vi sagde farvel til hinanden i Kangerlussuaq, og hold kæft det var hårdt! For selvom vi skændes nærmest hele tiden, så er hun en person jeg altid har, og altid vil have ved min side, og en jeg ved altid vil sørge for at jeg har det godt. Om det så er fordi jeg er sulten når vi er alene hjemme, eller fordi jeg skal græde ud på hendes skulder (og tro mig, begge ting er sket mange gange).