Men kun en halvtimes gåtur herfra er det som om man er i et helt andet land; kæmpe store palæer, små boder med belgiske vafler(jeg ved du griner Laura) og andre kaloriebomber, centre, tøjbutikker, souvenirbutikker, caféer, restauranter og alt hvad man ellers kan drømme om.
Meningen var at jeg skulle shoppe med Rina, som jeg skrev i sidste indlæg, men det er selvfølgelig lykkedes mig at smide mit mastercard væk. Jeg er 90% sikker på at det er et sted inde i huset men bare i et eller andet parallelt univers hvor alle sokker der forsvinder under vask, højst sandsynligt også er. Men pga. det manglende kort blev shoppeturen ret begrænset og jeg købte kun det mest nødvendige. Men det gjorde turen ikke mindre hyggelig! Efter vi havde købt hvad vi skulle, tog vi hen på noget der hedder Food-maker, der er en café-agtig kæde hernede, med et virkelig fedt koncept; man kan vælge (vist nok) hjemmelavet varmt mad som de står og laver i selve caféen, eller man kan tag fra en køledisk og salatbar hvor man selv vælger om man vil spise det i caféen eller tage det med hjem - hvis man spiser inde så varmer de maden op for dig hvis det er nødvendigt. Og ikke mindst, var maden sund. Tror det er en kæde jeg bliver glad for.
Men jeg har fået et rigtig godt indtryk af selve byen og glæder mig til at få et kort og shoppe ordenligt derinde.
Derefter tog Rina mig ind ind i på en bar hun fortalte mig om i mandags, der hedder Delirium Café der skulle have Guiness Rekord i at have flest forskellige øl, om det er i Europa eller i verdenen kan jeg ikke lige huske. Men de solgte over 2000 forskellige øl derinde! Virkelig mange. Vi fik 2 forskellige der var på 8% og 9,5% vol. som var rigtig gode. Det var en virkelig hyggelig bar og der var overraskende mange mennesker på sådan en lørdag eftermiddag.
Men det er åbenbart noget man gør her, fortalte Rina mig. Man tager i byen på en helt almindelig onsdag hvor man så bare tager en del tidligere hjem end hvad "vi" er vant til. Så her i Bruxelles venter man ikke på weekenden.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletAtera aamma kalappara 😂
SvarSlet