I dag skulle jeg selv hente hende og derefter passe hende i et par timer. For at være ærlig, var jeg mega nervøs! Jeg skulle selv hente brød og juice da der ikke var mere og jeg tænkte jeg så ville tage hen i den butik der var tæt på hendes skole for at være sikker på at kunne finde derhen. Det lykkedes ikke og jeg måtte købe brød og juice et andet sted henne. Men mens jeg farede rundt uden at vide hvor jeg var, fandt jeg heldigvis et træningscenter hvor jeg taget hen i morgen, så det var ikke helt mislykkedes.
Da jeg kom hjem sad jeg og kiggede på google maps i mega lang tid og fandt så ud af at jeg var drejet af for tidligt, så det lykkedes heldigvis at finde derhen da hun fik fri.
Da jeg kom og hentede hende var hun så glad! Hun løb smilende hen og gav mig et knus, hvilket selvfølgelig smeltede mit hjerte. Jeg tror virkelig vi kommer til at holde af hinanden. Om vi så kommer til at forstå hinandens sprog eller ej...
På vej hjem da jeg gik med hende i klapvognen forestillede jeg mig min mor hvis hun så mig gå der med en 3-årig i en klapvogn... kunne høre hende "inequssuuk" mig i mit hoved og kunne ikke lade være med at smile for mig selv.
Selve pasningen er også rigtig nem, da Aafke er et rigtig nemt barn. På en eller anden måde forstår jeg når hun skal tisse (hvilket hun faktisk også klarer selv) og hun fortæller rigtig mange historier som jeg ingen idé har, hvad er om. Men trods alt griner vi stadig sammen og forstår hinanden på vores kropssprog. Vi er et lidt specielt par, mig og Aafke.
Hun fik også lov til at møde min mor (mamma i hendes verden) og min aanaa og aataa (oma og opa) på facetime, hvilket hun så ud til at synes var rigtig sjovt. Jeg tror også min mamma, og min oma og opa er glad for at få sat ansigt på hvem jeg skal være sammen med de næste 7 måneder.
Imorgen skal vi have ordnet nogle ting på mit værelse og jeg vil prøve at komme op og træne for det er virkelig veltrængt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar