Dag 42

Nu har jeg jo ikke blogget i rigtig lang tid, og det er der faktisk en grund til; da jeg udgav mit sidste indlæg har folk haft problemer med at komme ind på min blog og jeg har haft problemer med at dele links til på Facebook da browsere åbenbart mener at der var "farligt" at gå ind på.
Har ikke fundet ud af hvad problemet var, men nu laver jeg et indlæg alligevel.

Jeg er jo kommet til Danmark og har været her i 5 dage efterhånden. Turen herned var lidt kaotisk og jeg endte med at være 3 timer forsinket. Første forsinkelse kunne på en time var simpelthen bussen der kom for sent til Amsterdam. Fra Amsterdam var meningen at jeg skulle køre i samme bus resten af vejen til Odense men lige pludselig skulle vi alle skifte bus i Hamburg hvilket jo tog sin tid da al bagagen også skulle over i den anden bus. Så da jeg endelig fik lov til at sove lidt, blev vi stoppet ved grænsen mellem Tyskland og Danmark for at vise pas og få bagagen tjekket.
Alle forsinkelserne endte med at jeg ikke nåede mit tog fra Odense hvilket var lidt af et problem da jeg stadig ikke har noget kreditkort og derfor ikke kunne købe en ny billet, så jeg ringede til min kusine Karoline (der bor i Odense) som jeg også skulle holde jul med, lettere panisk men hun var så sød at forsikre mig om at hun ville vente på mig i Odense og følges med mig, så det hele gik op i en højere enhed.

Da jeg så efter et par 20-timer rejsen endelig nåede frem til farfar i Hvalpsund kunne jeg lige nå at skifte tøj inden vi skulle til Aalborg hvor vi var inviteret ud og spise hos nogle af farfars rigtig søde venner. Trods Karoline, der heller ikke havde fået meget søvn, og jeg var rigtig trætte havde vi en rigtig god aften både med en tur i Aalborg by hvor vi fik en glögg i en bryghus og senere rigtig god mad og nogle konkurrencer. Der gik så heller ikke lang tid mellem vi kom i seng og til vi faldt i søvn.

Ellers har vi egentlig bare gået og hygget os; lidt julegave shopping, en biograftur og en dag i Odense for at klare nogle ting i Karolines gamle lejlighed der snart skal overtages, hvor Karolines far også endelig fik mødt hendes kæreste over noget aftensmad. Vi har også været nede og ligge kranse på både min oldemor, som jeg har været så heldig at være vokset op med, og oldefars grav og selvfølgelig også på min søde farmors grav. Det er jeg rigtig glad for at kunne være med til at gøre i år.
Jeg nyder rigtig at være blandt familie igen, og ikke mindst at spise mad jeg er vant til haha!

I går holdte vi, som en masse andre, juleaften i selskab med min farbror og hans søde familie hvor vi spiste en masse god mad, kirkegang (i kirken hvor mine forældre blev gift og mine søskende blev døbt), dansede om juletræ og åbnede julegaver - lige præcis som en juleaften skal være. Det var selvfølgelig også hårdt; at holde jul uden mine forældre og mine søskende for første gang som jeg allerhelst aldrig vil være foruden. Og jeg må da indrømme at der da også blev fældet et par stille tårer af savn til familien, vennerne og ikke mindst alle traditionerne i Grønland.
Men når det så er sagt så kunne jeg ikke forestille mig nogen bedre jul væk fra dem alle og er så glad for at have en sød familie der tager imod mig med åbne arme.

Der blev selvfølgelig også facetimet med familien op til flere gange hvor jeg en af gangene blev sendt rundt om bordet så jeg fik hilst på mere eller mindre alle.
Jeg har også sendt lidt gaver, belgisk chokolade og et kort op til alle. Kortet blev læst højt inden kaffen hvor chokoladen også blev nydt så jeg har i hvert fald også gjort mit så jeg ikke er helt glemt deroppe hehe.

Dagen i dag har vi brugt på at slappe af og nydt at der ikke var noget vi skulle. I morgen skal vi have noget julefrokost værk  som selvfølgelig også bliver rigtig godt.
Når julen er ovre skal jeg mødes med en efterskoleveninde i Aalborg der også var så sød at invitere mig med til en nytårsfest med nogle andre fra efterskolen som jeg ikke har set siden vi stoppede så det er jeg rigtig spændt på!!

Nu håber jeg at bloggen "virker" igen, så jeg kan få skrevet noget oftere og holde jer mere opdateret, så bliver min mor glad heh.

Dag 31

Så er der gået en måned siden jeg tog hjemmefra. Dagene er gået hurtigt synes jeg. Det kan måske være fordi at mange af mine dage er flydt sammen; de dage hvor jeg ikke rigtig laver noget, hvor jeg bare ligger og ser Netflix og venter på at hente Aafke for så derefter at tage over og træne... For de dage er der mange af. Jeg har på sin vis brug for de dage for lige inden jeg tog herned var jeg stresset. Jeg arbejde fra kl. 9.30 til lidt over 18.00 og tog derefter direkte over og træne til klokken var ca. 21.00. Og på arbejdet følte jeg at der var for få timer i døgnet til at få det hele lavet. Mine søde kollegaer gjorde det hele nemmere, men jeg kan se nu at det slugte meget af min energi.
I oktober var jeg en uge i Danmark for at få lidt ferie, det hjalp lidt på energien og motivationen men det var meget kortvarigt. Så at komme herned og lave "ingenting" tror jeg at jeg har haft brug for. Jeg er meget overrasket over at en hel måned er gået og at jeg stadig føler at jeg fylder mit energidepot op, men jeg tror min krop og mit sind takker mig.

Men ja, tiden er gået hurtigt og dagene er flydt meget sammen. Der er selvfølgelig dage med pigerne, og ikke me, myself and I hvor jeg begiver mig ud i byen og oplever lidt, hvilket jeg også har nydt rigtig meget og ser frem til at se endnu mere af byen.
Men for at se lidt længere ud i fremtiden, tror jeg ikke at jeg kan få 6/7 måneder mere til at gå på den måde; jeg kommer til at få brug for at fylde min hverdag ud. Her har jeg for det første tænkt at jeg vil starte til fransk når jeg kommer tilbage fra Danmark. Så bliver mine formiddage da fyldt ud nogle af dagene på ugen. For det andet får jeg jo mit snowboard herned, så jeg kommer forhåbentlig også til at skulle ned og stå på snowboard i de dage hvor min værtsmor er hjemme. Det første sted jeg skal ned og stå på snowboard er faktisk i Holland, 2 timers kørsel herfra, i en indendørs skihal hvor der både er rails og hop. I kan slet ikke forestille jer hvor meget jeg ser frem til at stå på snowboard igen!

For et par dage siden meldte den første snert af hjemve sig. Det kom af at Aataa var på Sana for at finde ud af hvorfra nogle smerter han har haft i et stykke tid, kom fra. Jeg er et familiemenneske; min familie er min klippe, min sikre havn og betyder alverdens for mig. Derfor har det været hårdt for mig at være så langt væk i sådan en situation. Både fordi at jeg så gerne vil være der for Aataa da jeg ikke engang kan forestille mig hvor hårdt det må være at gå i gennem sådan noget. Og jeg ved at det har været ligeså hårdt for Aanaa - at se sin mand gennem 50 år have ondt. Jeg ville så gerne have kunne være ved deres side, give dem et kram og forsikre dem om at de trods altid har os - deres børnebørn, døtre og svigersønner. Men også fordi at jeg faktisk har brug for det. Jeg har også brug for min families støtte, som jeg selvfølgelig har lige meget hvor i verden jeg er. Men jeg har også brug for det fysiske. At ligge og putte med mor, at få et kram fra far og bruge eftermiddagen hos Aanaa og Aataa... At blive holdt om mens man får nogle mindre gode nyheder i stedet for at sidde alene foran en skærm uden nogen til at trøste en.

Det tror jeg er min primære grund til at jeg har hjemve, men for at se det fra et lidt andet perspektiv så tror jeg også det er en fase. Den første måned er altid ny og spændende og med alle de nye oplevelser og indtryk har man slet ikke plads til at have hjemve. Men når den måned er gået og alting begynder at blive "normalt" og måske endda lidt småkedeligt, så er det dér hjemveen begynder at melde sig fordi nu har man set det hele og man vil faktisk gerne hjem.
Men jeg tror på at det er en fase jeg skal igennem og jeg er sikker på at komme op til Danmark, til min familie og det velkendte vil hjælpe mig igennem den fase.
Hjemveen skal der selvfølgelig være plads til og jeg byder den hjerteligt velkommen, men jeg hænger i og tror på at det bare er noget jeg skal over.

"Cry a river,

build a bridge and get over it" 

Jeg håber også at andre der er væk hjemme som studerende, udviklingsstudenter og måske endda andre au pairs kan motiveres lidt til at give det en chance til før i giver op og tager hjem pga. hjemve, hvilket jeg synes vi grønlændere er slemme til (sorry-not-sorry). 

Dag 25

Nu er vi jo godt på vej ind til julemåneden og for at være ærlig havde jeg ellers regnet med at juletraditionerne ville være rimelig meget som dem jeg kender når nu jeg "bare" er i Europa.
Nu ved jeg ikke om det er fordi jeg er for ukulturel eller bare helt vild uviden men sådan er det åbenbart ikke. Siden min værtsfamilie ikke har pyntet op til jul eller i det hele taget snakket om det, troede jeg at de ganske enkelt ikke gjorde noget ud af julen. Det gør det heller ikke rigtig rent oppyntningsmæssigt, men de har åbenbart traditioner, bare nogle andre end dem jeg er vant til.

I søndags lagde min værtsfar og Aafke, Aafkes sko foran pejsen med en gulerod i, hvilket jeg selvfølgelig synes var vildt underligt, for lad os være ærlige - det er der ingen logisk forklaring på.
Så spurgte jeg min værtsmor hvad det var de lavede og hun forklarede så at det var en Hollandsk tradition; d. 5 december kommer Sinterklaas nemlig rundt med sin hest og ligger gaver til børnene. Guleroden er til hesten og den bliver så skiftet ud med en lille gave, ligesom en adventsgave. Det er Sinterklaas lille hjælper der kommer gennem skorstenen for at ligge gaven, og han er så blevet helt sort af kullet i skorstenen. Jeg fik af vide senere at man faktisk har skoen liggende fremme fra d. 15 november så Sinterklaas kan holde øje med om børnene er artige. Det er i hvert fald sådan jeg forstod historien, bær over med mig hvis jeg er gal på den.
Aafke ville også gerne ligge min sko foran pejsen, hvilket den så fik lov til. Dagen efter vågnede jeg op til at der rent faktisk lå en lille gave, hvilket jeg ellers ikke havde regnet med, nå nu jeg teknisk set ikke er et barn længere. Jeg fik en pose pebernødder og synes det er virkelig sødt af mine værtsfamilie.

Som om det ikke var nok, så gav min værtsmor mig en S-formet chokolade fordi at det (vistnok) åbenbart også er en tradition at man gør dét, d. 6 december på Saint Nicholas dag.
Jeg er virkelig overrasket over at lære nye juletraditioner for det havde jeg slet ikke regnet med, men jeg synes selvfølgelig samtidig også at det er en hyggelig ting, som jeg helt klart kommer til at huske i fremtiden når det f.eks. er d. 5. december.

Nå nok om jul. Jeg lige begyndt på et nyt træningsprogram der sørger for at jeg får trænet 4 dage om ugen. Det er jeg begyndt på, for at komme lidt ud af min normale rutine, som jeg synes er begyndt at blive lidt for ensformig. Træningsprogram viser hvilke øvelser jeg skal lave og endda hvor mange reps og sets jeg skal lave af dem. Tirsdag var anden dag med træning og jeg kan helt klart mærke at de nye øvelse har sørget for at jeg brugte mine muskler på en anden måde hvilket jo er rigtig godt. Med træningsprogrammet medfølger der også skemaer så man kan holde styr på hvilke dage man har trænet, og på fremskridt i hvor meget man kan løfte. Man kan hente programmet gratis HER.

Jeg er medlem af sådan en gruppe på Facebook for Au Pairs i Brussels hvor jeg lavede et opslag lige da jeg var kommet, hvor jeg introducerede mig selv osv. (hvor Rina bla. også "fandt" mig). Gennem det her opslag var der så også en tysk pige der har fundet mig og skrev så til mig om jeg ville have kaffe. Hun er også ny hernede så det sagde jeg ja til. Vi tog på en rigtig sød café som hendes kusine havde foreslået. Caféen var ret speciel da det var halv café, halv møbel og smykkeforretning. Selve caféen mindede faktisk ret meget om Central Perk fra FRIENDS, og varerne var også ret specielle. Specielt smykkerne faldt jeg rigtig meget for, det var smykker i lige min smag så der skal jeg helt klart hen igen! Caféen hedder "Lulu" og er i et ret hip område der hedder Ixelles.

Billedet er fundet på google. 

Pigen - Christine, var også rigtig sød og vi havde en rigtig hyggelig snak i en lille times tid. Planen var at de danske piger og jeg ville mødes på julemarkedet om aftenen hvor jeg så inviterede Christine med, men hun måtte aflyse i sidste øjeblik da hun havde det dårligt. Vi andre tog dog ind til julemarkedet, hvor vi dog ikke var særlig længe før vi tog videre over på en bar, der fik vi nogle vildt dårlige drinks (haha) før vi tog over på baren vi var på sidste onsdag. Jeg var ikke rigtig i humøret til at drikke men hyggede mig stadig rigtig meget, og fik også mødt nogle jeg ikke fik mødt sidste onsdag. Jeg tror at de her onsdage bliver rigtige gode for mig, da det er en rigtig god måde at komme ud på, men også for at være sammen med nogle jævnaldrende (der ovenikøbet er rigtig søde piger).
Glæder mig allerede til næste onsdag!

Efter aftensmaden i går fik jeg også en rigtig god snak med min værtsfar der spurgte ind til hvordan jeg havde det hernede og om der var noget jeg manglede. Jeg svarede selvfølgelig at jeg havde det rigtig godt og de småting jeg mangler er jo småting jeg selv kan finde.
Både min værtsmor og far er også glade for at jeg kommer ud og møder nogle mennesker og opfordrer mig rigtig meget til at gøre det. Det er selvfølgelig også noget jeg selv gerne vil have lidt mere af, og nu har jeg jo en masse søde piger jeg kan skrive til og lave aftaler. Jeg har bare altid været typen der er dårlig til at være "den første" til at skrive og lave planer, hvilket jeg lige skal blive lidt bedre til, især når jeg er hernede!
Men alt i alt har jeg det godt, og som min værtsfar sagde bliver det også godt at komme til Danmark så jeg kan reflektere lidt over hvordan det er hernede.

Dag 20

(problemer med udgivelse så blev postet en dag for sent) 

Så blev det weekend igen, og den stod på shopping... igen. Den her gang var det dog alene, hvilket jeg på mange måder også synes er rart når jeg skal shoppe. Det var dog lidt svært at finde rundt derinde da jeg faktisk ikke engang vidste hvor jeg rigtig skulle hen. Men på en eller anden måde lykkedes det (thank god for google maps appen!!!) og jeg fandt faktisk den her store shopping gade som jeg ikke engang ved hvad hedder hehe.

På vej hjem var faktisk ved at gå helt galt da min mobil gik død pga. kulden (der skal ikke ret meget til før min mobil fryser), men jeg vidste heldigvis hvilket bus jeg skulle med så jeg fandt bare et stoppested hvor den bus så ud til at stoppe. Efter at have siddet og ventet i 10-15 minutter og der kun var 1 minut til at bussen kom gik det op for mig at det var forkert retning den gik i, så jeg skulle finde et nyt stoppested på den anden side af gaden. Da jeg endelig så gjorde det, og det skal lige siges at jeg havde mange tunge poser med, skulle jeg vente 10 minutter igen. Min mobil kunne lige holde sig tændt til at jeg kunne se hvad stoppested jeg skulle af på. Da jeg så kommer ind i bussen virker skærmen man kan følge med på selvfølgelig ikke, så jeg sad med kæmpe ører for at kunne forstå hvad de sagde over radioen. Men jeg kom gudsketakoglov lang om længe hjem, og det er det vigtigste. Moralen med denne historie er, at jeg skal købe en powerbank. De kan virkelig redde liv! 

Nå, men hovedformålet med hele turen var julegaveshopping til familien i Grønland, som der desværre i år er meget begrænset da jeg jo skal sende det op, så det blev kun småting der hverken fyldte eller vejede for meget. Når jeg kommer til Danmark har jeg til gengæld aftalt med min kusine Karoline at shoppe julegaver til dem vi skal holde jul med, og det glæder jeg mig til da Karoline er typen der går meget op i jul. 

Jeg fik også købt lidt tøj til mig selv da jeg har efterladt ret meget da hjemme og ikke har det helt store udvalgt lige nu. Så det blev til nogle bukser, et par trøjer og kjoler og ikke mindst et hyggesæt som jeg altid bruger når jeg er hjemme. Derudover købte jeg også lidt ting til mit værelse som jeg håber jeg kan få lov til at hænge op på de ret tomme vægge. Men lige meget hvad er de med til at gøre mit værelse hyggeligt og personligt. 

Billederamme hvor jeg selv vil fylde op med polaroid fotos. 

Weekly planner så jeg kan holde styr på hvilke dage jeg skal arbejde. 

Resten af min aften vil jeg bruge på at vaske tøj og se Netflix (vildt i know). Lige nu er min værtsfar og Aafke i Tyskland så det er kun mig og min værtsmor der er hjemme, så vi har fået takeout pizza og tager i det hele taget dagen stille og roligt. I går aftes var jeg faktisk helt alene hjemme da min værtsmor først kom i formiddags så jeg forkælede mig selv med nogle timers træning efterfulgt af en tur i varmt badekar for at løsne nogle spændinger jeg har haft i et par uger nu (hjalp ikke men var stadig rart haha!), og derefter Netflix med en masser frugter som snacks. 

Apropos træning så har jeg også endelig fået mine produkter hjem fra bodylab.dk og jeg vil lige nævne hvor god service jeg har fået derinde fra! De lavede lynhurtigt en lille særordning så jeg kunne bestille nogle ting hjem, selvom de ikke sender til Belgien. THUMBS UP BODYLAB!!

Dag 18

Nu er det noget tid siden jeg sidst har blogget faktisk, men det er ganske enkelt fordi jeg ikke rigtig synes jeg har haft noget specielt at skrive om.
Men jeg har det stadig godt og synes faktisk bare det bliver bedre og bedre.
Aafke er ved at have vænnet sig ret godt til mig, men har vist ret svært at ved at finde ud af hvad min placering er, når hendes forældre også er der. Det resulterer så i at hun nogle gange kan være lidt strid ved mig når hun er sammen med både mig og hendes forældre. Selvfølgelig bliver der sagt noget til hende og jeg er også sikker på at det er noget der går over og når vi er alene sammen er hun rigtig sød og nem. Det er jo også en stor forandring i en lille 3-årigs liv og det er nok også noget hun har lidt svært ved at forstå. Men hun er ved at acceptere og forstå at det her er noget hun bliver nødt til at vænne sig hvilket jeg kunne se da hun sagde at jeg ikke måtte lave mad fordi at det var kun mor og far der måtte det, og spiste ikke særlig meget i protest. Men i foregårs da jeg lavede mad igen var der slet ikke noget af den slags, faktisk sagde hun at hun rigtig godt kunne lide maden og jeg blev så inderligt glad da hun sagde det, haha! Så jeg er sikker på at det hele nok skal gå.

Hun får tidligt fri om onsdagen så jeg hentede hende en halv time tidligere end normalt. Så gik vi ud på legepladsen og tog bagefter på café sammen, og jeg tror hun hyggede sig rigtig meget. Normalt plejer vi bare at være hjemme fordi at når vi først har fået handlet og kommet hjem er det allerede ved at være mørkt, så det var lidt nyt for os begge to.

Rina havde inviteret mig med ud og bowle med de andre danske piger i går aftes hvilket jeg tog med til og det fortryder jeg virkelig ikke! Det var alle sammen nogle rigtig søde piger og jeg er så glad for at de byder mig så godt velkommen. Det er også en rar tanke at jeg kender nogle hernede så føler jeg mig lidt mindre som Palle alene i verdenen.
Men det vildeste var at jeg ikke kom på sidste pladsen selvom jeg aldrig rigtig har bowlet før. Tror endelig jeg har fundet min talent her i livet.

Efter bowling tog vi i byen hvor vi fik nogle drinks og hyggede os. Det endte faktisk med at blive rigtig sent og jeg skulle (for første gang) følge Aafke i skole i morges så det er ikke meget søvn jeg har fået. Aafke var ikke så glad for at det ikke var hendes far der skulle følge hende i skole, men hun holdte hurtigt op med at græde efter han var gået så det var vist bare lidt demonstrativ gråd hehe.

Jeg har også endelig fået bestilt billet til juleferie i Danmark der faktisk bliver i rigtig lang tid! Jeg rejser d. 19 (ankommer d. 20) og tager afsted igen d.  7 (ankommer d. 8).
Grunden til at turen er så lang er fordi jeg har valgt at tage en bus pga. at flybilletterne ligepludselig blev meget dyre da jeg skal have to kufferter med hjem da jeg skal have nogle ting med jeg har sent hjemme fra. Men jeg prøver bare at se det som en oplevelse at skulle rejse i bus som jeg aldrig har prøvet før. Men da bussen både har stikdåser og wifi kan det ikke gå galt, for hvem vil klage over at være undskyldt for at se netflix uafbrudt i så lang tid? Ikke mig i hvert fald.

Dag 13

Så i dag var jeg endelig (!!!) inde og turiste den lidt i det mere centrale Bruxelles. Og W O W! Jeg bor jo i et meget charmerende område der hedder Etterbeek der er lidt mere et boligområde uden de helt store tøjbutikker men mere caféer, kiosker, supermarkeder og hvad der nu ellers er af småting.
Men kun en halvtimes gåtur herfra er det som om man er i et helt andet land; kæmpe store palæer, små boder med belgiske vafler(jeg ved du griner Laura) og andre kaloriebomber, centre, tøjbutikker, souvenirbutikker, caféer, restauranter og alt hvad man ellers kan drømme om.

Meningen var at jeg skulle shoppe med Rina, som jeg skrev i sidste indlæg, men det er selvfølgelig lykkedes mig at smide mit mastercard væk. Jeg er 90% sikker på at det er et sted inde i huset men bare i et eller andet parallelt univers hvor alle sokker der forsvinder under vask, højst sandsynligt også er. Men pga. det manglende kort blev shoppeturen ret begrænset og jeg købte kun det mest nødvendige. Men det gjorde turen ikke mindre hyggelig! Efter vi havde købt hvad vi skulle, tog vi hen på noget der hedder Food-maker, der er en café-agtig kæde hernede, med et virkelig fedt koncept; man kan vælge (vist nok) hjemmelavet varmt mad som de står og laver i selve caféen, eller man kan tag fra en køledisk og salatbar hvor man selv vælger om man vil spise det i caféen eller tage det med hjem - hvis man spiser inde så varmer de maden op for dig hvis det er nødvendigt. Og ikke mindst, var maden sund. Tror det er en kæde jeg bliver glad for.
Men jeg har fået et rigtig godt indtryk af selve byen og glæder mig til at få et kort og shoppe ordenligt derinde.

Derefter tog Rina mig ind ind i på en bar hun fortalte mig om i mandags, der hedder Delirium Café der skulle have Guiness Rekord i at have flest forskellige øl, om det er i Europa eller i verdenen kan jeg ikke lige huske. Men de solgte over 2000 forskellige øl derinde! Virkelig mange. Vi fik 2 forskellige der var på 8% og 9,5% vol. som var rigtig gode. Det var en virkelig hyggelig bar og der var overraskende mange mennesker på sådan en lørdag eftermiddag.
Men det er åbenbart noget man gør her, fortalte Rina mig. Man tager i byen på en helt almindelig onsdag hvor man så bare tager en del tidligere hjem end hvad "vi" er vant til. Så her i Bruxelles venter man ikke på weekenden.

Jeg kom hjem til aftensmad tid hvor jeg efter maden har lavet lidt om på mit soveværelse da min værtsfar har været i Ikea for at købe et bord til mig og nogle ting til mine skabe. Jeg er ikke helt færdig endnu men det begynder heldigvis at ligne noget. Næste ting bliver at jeg skal have købt småting som lyskæder og andet pynt så det føles lidt som mit eget.

Dag 9

Er ligeså stille begyndt at få en rutine med afhentning og pasning af Aafke, og er også ligeså stille ved at lære området, hvilket jeg er glad for da jeg er lidt af tryghedsnarkoman. Det er selvfølgelig et resultat af at jeg har gået lidt rundt fordi jeg skulle skaffe det ene og det andet, og selvfølgelig fordi jeg efterhånden har hentet Aafke et par gange nu.

I går aftes mødtes jeg også med en anden au pair fra Danmark til en øl på Café Belga. Det var rigtig hyggeligt og vi klikkede, ifølge min fornemmelse, rigtig godt og vi endte faktisk med at sidde og snakke i et par timer. Vi aftalte så at tage ind til midtbyen (vist nok?) i weekenden for at shoppe, men også så jeg kan se lidt mere af byen. Det gjorde rigtig godt at få snakket med en jævnaldrende, også endda på dansk. Følte mig på en måde lidt mere nede på jorden efterfølgende. Det ligner i mine øjne en begyndelse på et nyt venskab.

Inden jeg mødtes med Rina (som hun hedder) lavede jeg for første gang mad til min værtsfamilie. Da jeg ikke lige er en mesterkok (endnu!) blev det bare til millionbøf, der både er nemt og lave men også altid et hit hos børn. Et hit hos Aafke blev jeg desværre ikke da hun var meget skeptisk over at det var en anden end mor eller far der lavede mad. Hun sagde at Sara må ikke lave mad, for det var kun mor og far der ville det. Ren principsag spiste hun desværre ikke så meget af min mad, men mon ikke hun vænner sig til at jeg også er i køkkenet en gang i mellem? Vi fik resterne af maden i dag og hun sagde igen at jeg ikke måtte lave mad, fordi jeg kogte noget spaghetti. I dag spiste hun dog alligevel gladeligt min mad, så det er da allerede et skridt fremad.

I dag lykkedes det mig endelig at blive medlem af Basic Fit. Da jeg hentede mit nye medlemskort derhenne ville jeg i samme anledning træne mine arme og ryg, hvilket endte med at blive lidt af en stor fejltagelse. Både fordi jeg havde glemt et håndklæde, hvilket er en regel at skulle ligge på bænkene/sæderne mens man træner, så det var rimelig begrænset hvor meget jeg kunne træne. Derudover var i dag desværre en af de dage hvor mine knæ lige havde besluttet sig for at jeg skulle have en dårlig dag, så hele dagen i dag har mit venstre knæ gjort meget ondt, hvilket faktisk er lidt usædvanligt da smerten altid kommer i bølger. Jeg troede ikke det ville være et problem da det jo ikke var ben jeg skulle træne, men de ellers så små ryk og vrid gjorde stadig at jeg endte med et meget hævet knæ. Om det har været hævet hele dagen eller om det er pga. træningen lagde jeg godt nok ikke mærke til, men ondt det gør det. I morgen taper jeg den op så jeg i det mindste kan få trænet min overkrop. 

Min værtsfamilie vil rigtig gerne hjælpe mig med at få dem undersøgt mens jeg er hernede, da det ikke er særlig tit ortupæderne, som jeg ellers er skrevet op til, kommer til Sisimiut. 

Jeg ved dog bare ikke hvordan jeg gør med sygesikring, også i tilfælde af at skulle til læge mens jeg er hernede. Jeg kan desværre ikke få rejsesygesikring da jeg skal være hernede i mere end 7 måneder. Hvis nogen der læser med har erfaring, eller bare ved hvad jeg skal gøre i sådan en situation må i meget gerne skrive til mig på Facebook eller til lennertsara@yahoo.com.

Så kan jeg også se om bloggen allerede nu, kan gøre sig nyttig haha! 

Dag 7

Så er min første weekend her i Bruxelles ved at komme til en ende. Og jeg har  faktisk nydt den rigtig meget! Ikke fordi jeg har haft fri, men fordi at jeg synes at min værtsfamilie og jeg har hygget os og lært hinanden lidt bedre at kende.
Fredag aften/nat kom min værts"mor" hjem og jeg fik så hilst på hende lørdag formiddag. Hun var så sød at have taget denne fine gave med til mig fra Italien (det er en eller anden form for Italiensk slik).

Hun er en rigtig sød person som jeg heldigvis snakker rigtig godt med. Alt i alt synes jeg faktisk indtilvidere at jeg har været rigtig heldig med min værtsfamilie, og de har også sagt at de føler sig heldige med mig, hvilket jo er en rigtig god ting!

Da de tre gik ud for at drikke kaffe (ville give dem lidt familietid) gik jeg hen til fitnesscenteret jeg havde fundet dagen forinden for at blive medlem. Det var lidt besværligt fordi at jeg åbenbart skal bruge en form for banknr. som jeg først skal få fra min værtsfamilie. Ham jeg fik hjælp af spurgte hvor jeg var fra og blev helt chokeret over at jeg var fra Grønland, så der gik en god halv time med at han spurgte mig en masse spørgsmål og skulle se billeder. Selvom jeg kom for at træne, er jeg egentlig meget glad for at falde i snak med ham for det er vel et skridt nærmere på at få nogle jævnaldrende bekendte. Det lykkedes ikke at blive medlem men han var så sød at lukke mig ind og lade mig træne gratis.

Jeg lagde hurtigt mærke til at der i afdelingen med vægte (hvor jeg selvfølgelig kommer til at bruge mest tid) ingen kvinder var. Jeg var selvfølgelig lidt overrasket da jeg ellers havde regnet med at det ville være en hel normal ting i så stor en by. Men det var det i overhoved ikke! Jeg følte hele tiden at de stirrede på mig som om jeg var en alien og virkede alle sammen lidt skeptiske over at jeg var der.
En kom endda over og spurgte ind til min træning og komplimenteret min teknik og vægten på hvad jeg løftede. Det var en smule underligt men mon ikke de snart vænner sig til mig?
Trods alt var det en rigtig god træning der har resulteret i at jeg går som en pingvin nu, haha.
På vej hjem fra træning føltes det hele lidt mere som et "hjem". Jeg fik lidt mere indtryk af at byen faktisk er sted hvor jeg kan få en god rutine.

I dag har jeg også hygget mig rigtig meget, og har følt mig lidt mere som en del af familien end de andre dage. Sen formiddag gik vi alle ned på en hyggelig café hvor vi drak noget kaffe og fik snakket rigtig meget om en masse ting. Det viser sig at min værtsmor er rigtig fascineret af store hunde, hvilket vi jo har til fælles, så det emne snakkede vi rigtig meget om. Derudover fortalte jeg en masse om Grønland som de virker rigtig interesserede i, og de fortalte mig en masse om Holland hvor de lige er flyttet fra. Da jeg fortalte min søster at de er fra Holland og snakker hollandsk spurgte hun ret forvirret: "så du er en grønlænder der er bor sammen med en hollandsk familie i Belgien hvor de taler fransk?". Selvfølgelig vidste jeg alt det her i forvejen men indså ikke den kæmpe tilfældighed før det blev sagt højt.

Da vi kom hjem samlede min værtsfar og jeg (Aafke hjalp også med at slå nogle søm i) nogle skabe der skal sørge for at jeg får lidt mere privatliv. Jeg bor praktisk set i kælderen (lyder lidt lummert men det er det altså ikke haha!) der er et kæmpestort rum, men hvor mit værelse stadig er lidt afskærmet. Lidt svært at forklare.
Men de her skabe skal sørge for at der er skærmet næsten helt af også skal vi sætte nogle gardiner op der skal sørge for "resten". Det er ikke fordi at de kommer meget hernede men. deres vaskemaskine osv. står her, og de vil vist gerne kunne gå herned uden at vide at de forstyrrer, så det er også lidt for deres egen skyld.

Skabslåger og hylder kommer når vi har været i Ikea.

I løbet af næste uge skal vi i Ikea så jeg også kan få købt nogle ting så værelset bliver lidt mere personligt. Her tænker jeg på et bord og en form for makeup-opbevarings-something og måske nogle lyskæder for hyggens skyld. resten tror jeg kommer med tiden.

Jeg sluttede aftenen af med at snakke med min storesøster Laura, som jeg ikke rigtig har snakket med siden jeg kom hertil. Vi endte faktisk med at snakke i en time og hun fik mig til at grine til tårene trillede. Det gik lidt op for mig at jeg faktisk savner hende ret meget. Da jeg tog tilbage fra min ferie i Danmark d. 18 oktober, tog hun til Århus, hvor hun skal være til næste måned (ved faktisk ikke hvad hun laver hæh), så vi sagde farvel til hinanden i Kangerlussuaq, og hold kæft det var hårdt! For selvom vi skændes nærmest hele tiden, så er hun en person jeg altid har, og altid vil have ved min side, og en jeg ved altid vil sørge for at jeg har det godt. Om det så er fordi jeg er sulten når vi er alene hjemme, eller fordi jeg skal græde ud på hendes skulder (og tro mig, begge ting er sket mange gange).

Dag 5

I dag er det 5 dage siden jeg rejste fra Sisimiut og har allerede passet Aafke 2 gange. I går hentede jeg hende sammen med hendes far og passede hende så da vi kom hjem, mens hendes far var til møde.

I dag skulle jeg selv hente hende og derefter passe hende i et par timer. For at være ærlig, var jeg mega nervøs! Jeg skulle selv hente brød og juice da der ikke var mere og jeg tænkte jeg så ville tage hen i den butik der var tæt på hendes skole for at være sikker på at kunne finde derhen. Det lykkedes ikke og jeg måtte købe brød og juice et andet sted henne. Men mens jeg farede rundt uden at vide hvor jeg var, fandt jeg heldigvis et træningscenter hvor jeg taget hen i morgen, så det var ikke helt mislykkedes. 

Da jeg kom hjem sad jeg og kiggede på google maps i mega lang tid og fandt så ud af at jeg var drejet af for tidligt, så det lykkedes heldigvis at finde derhen da hun fik fri.

Da jeg kom og hentede hende var hun så glad! Hun løb smilende hen og gav mig et knus, hvilket selvfølgelig smeltede mit hjerte. Jeg tror virkelig vi kommer til at holde af hinanden. Om vi så kommer til at forstå hinandens sprog eller ej... 

På vej hjem da jeg gik med hende i klapvognen forestillede jeg mig min mor hvis hun så mig gå der med en 3-årig i en klapvogn... kunne høre hende "inequssuuk" mig i mit hoved og kunne ikke lade være med at smile for mig selv. 

Selve pasningen er også rigtig nem, da Aafke er et rigtig nemt barn. På en eller anden måde forstår jeg når hun skal tisse (hvilket hun faktisk også klarer selv) og hun fortæller rigtig mange historier som jeg ingen idé har, hvad er om. Men trods alt griner vi stadig sammen og forstår hinanden på vores kropssprog. Vi er et lidt specielt par, mig og Aafke. 

Hun fik også lov til at møde min mor (mamma i hendes verden) og min aanaa og aataa (oma og opa) på facetime, hvilket hun så ud til at synes var rigtig sjovt. Jeg tror også min mamma, og min oma og opa er glad for at få sat ansigt på hvem jeg skal være sammen med de næste 7 måneder. 

Imorgen skal vi have ordnet nogle ting på mit værelse og jeg vil prøve at komme op og træne for det er virkelig veltrængt! 

Dag 3

Så er min første "officielle" dag i Bruxelles ved at være overstået. Indtil videre er det hele til at overkomme og jeg er ikke brudt grædende sammen endnu, hvilket jeg synes er et godt tegn.
Min tur gik også overraskende godt; jeg tog en Uber fra Lasse og Helle til lufthavnen i rigtig god tid, da jeg vidste at jeg nok ville klokke lidt rundt i det, da jeg ikke er vant til at rejse med SAS, der har lidt andre metoder end Air Greenland.
Men selv dét gik fint, så jeg slog tiden ihjel i lufthavnen med et Elle-blad og spiste lidt morgenmad derhenne. Jeg sov hele vejen i flyveren da jeg desværre ikke fik meget søvn pga. jetlag (jeg er 4 timer bagud). Og fra lufthavnen var det let at få en taxa hvor jeg så kørte (meget nervøst) hen til mit "nye hjem".

Jeg skal fra nu af og indtil juni bo i en rigtig fin lejlighed i området Ekkerbeek. Min værtsfamilie er lige flyttet fra Holland og er stadig ikke helt indstillet men det hele ser stadig godt ud. Jeg har fået min eget værelse med eget toilet/bad, og de går meget op i at jeg har et privatliv. Mit værelse skal stadig have nogle møbler og gøres lidt hyggeligt og personligt men ellers er jeg ret tilfreds.

Aafke, pigen jeg skal passe, er også rigtig sød! Hun kan desværre kun snakke hollandsk (men forstår lidt engelsk) så vi har lidt svært ved at kommunikere, men jeg er sikker på at jeg nok skal lære at forstå hende og hun er allerede godt i gang med at lære engelsk så vi må hjælpe hinanden.

I dag vovede jeg mig ud i den store verden, for at købe nogle småting som jeg mangler, men mest for at se området lidt. Jeg gik kun forkert én gang, men fandt hurtigt ud af det igen.
Og til min store overraskelse er der en masse omstrejfende katte der kan lide at være i vores have. Jeg er ret sikker på at jeg har en kattemagnet for der var altså 3 i løbet af et par timer. Men det brokker jeg mig selvfølgelig ikke over.
Ellers har jeg været med Jan, Aafkes far, ud og hente Aafke og derefter handlet ind til aftensmaden, hvilket også var en god måde at se lidt af området på.

Jeg mangler dog stadig at finde en form for sim-kort og selvfølgelig et træningscenter så jeg kan komme igang igen! Men mon ikke det hele falder på plads når jeg også selv er faldet lidt til.

I morgen skal jeg for første gang være alene med Aafke mens hendes far er til en form for møde. Jeg er lidt spændt, mest pga. kommunikationsproblemerne men jeg er sikker på at vi nok skal finde ud af noget.

Man kan forøvrigt også følge med over min Snapchat, Instagram (begge @saralennert) og Facebook (Sara Lennert Jensen) hvis man vil have "detaljerne". 

Dag 1

(Skrevet 14. november 2016) 

Inspireret af en gammel veninde Elena (www.elenasyearintheus.blogspot.com), der også bruger sit sabbatår som au pair, og som lovet min mor, har jeg valgt at køre en blog (eller i hvert fald at prøve) så venner, og familie og egentlig bare alle der gerne vil følge med kan kigge ind engang imellem. Men også så jeg en dag selv kan se tilbage på alle de ting jeg oplevede mens jeg var hernede. 

Jeg ved ikke engang helt endnu selv hvad den kommer til at indeholde, men jeg kan forestille mig billeder, oplevelser og egentlig bare hvad jeg har af tanker, mens jeg er i Bruxelles. Måske er det ikke engang hvert indlæg der kommer til at handle om Bruxelles. Men det må tiden vise.

For  4 timer og et Atlanterhav siden, stod jeg i Sisimiut og sagde farvel til min familie (og Kuuta, men hun er efterhånden også under kategorien familie). Det var ikke sjovt og der blev da også fældet et par tårer (er faktisk ved at tude igen, bare ved at skrive det haha!). Jeg fældede faktisk ikke bare et par tårer; jeg tudbrølede så meget at stewardessen i flyet til Kangerlussuaq gav mig en håndfuld servietter, og nu er mine øjne så hævede at jeg ligner noget der er løgn. Men det er okay, jeg synes jeg er undskyldt for det var hårdt og jeg kommer til at savne dem alle sammen! Også de mange jeg desværre ikke fik sagt farvel til.

Lige nu sidder jeg i flyveren mod København, og vi lander vist om en times tid. Jeg har set Sex and the City og spist chillinødder, hvilket hjalp lidt på humøret og faktisk gjorde flyveturen, som jeg som regel hader, ret hyggelig. Min fars lillebror Lasse og hans søde familie kommer og henter mig i lufthavnen også skal jeg overnatte hos dem. Det bliver rigtig hyggeligt, da jeg ikke har set dem i rigtig lang tid. 

I morgen eftermiddag skal jeg videre mod Bruxelles.  Jeg er ærlig talt pisse nervøs. Jeg er nervøs over at skulle en anden rute end den sædvanlige fra Terminal 2 mod Kangerlussuaq. Jeg er nervøs over om min kommende "værtsfar" nu også har sørget for om jeg må have bagage med, hvilket der har været lidt bøvl med. Jeg er nervøs over om jeg finder vej i lufthavnen. Jeg er nervøs over om jeg overhoved kan klare noget så simpelt som at sætte mig ind i en taxa og sige adressen til min kommende familie. Også er jeg nervøs over ca. næsten alt der er at være nervøs over i de næste 7 måneder. Men det er vist også okay, det tror jeg alle ville være.

Men jeg ikke kun nervøs. Jeg er også nysgerrig; hvordan er den her familie? Kan jeg overhoved klare at passe en 3-årig? Tænk hvis jeg giver hende madforgiftning... Okay det er også mere nervøsitet end nysgerrighed, hæh. Og hvordan bliver træningscentret jeg skal begynde i? Hvordan bliver den skihal jeg skal stå på snowboard i? Og bliver det overhoved til noget? Får jeg mon nogle jævnaldrende venner??? Jeg har virkelig mange tanker kørende i hovedet, der i øvrigt er noget rod.

Men hvis du er også er nysgerrig på hvad mine 7 måneder kommer til at indeholde håber jeg du vil kigge herind i ny og næ også lover jeg, at jeg vil prøve at skrive, når jeg synes der er noget værd at skrive om.